søndag den 30. oktober 2011

hasp / horror
det er ikke til at holde ud
som her stinker 
fordi vægen fik lov at brænde ud i en jernstage
det er det vitterlig ikke
nikke nej
jeg linder på vinduet
men kun to minutter
for jeg er på vej i seng
i det andet rum
hvor røgen også gør sig bemærket
der sidder tape på haspen
på vinduet
rød tape
det har siddet der et par dage
for at minde mig om at jeg ikke måtte åbne det, mens jeg passede en baby på halvandet
hendes mor satte det på
haspen
ikke af mistillid til mig 
men for hendes egen skyld
'ikke et stille øjeblik hvis mine tanker spinner over det'
selvfølgelig forstod jeg
jeg vidste godt, dengang de kom, at vinduet var åbent
jeg vidste også godt, at det skulle lukkes, når de kom
jeg gjorde det bare ikke
ingen horrorsituation
opstod
og nu
her til aften
qua lyset, vægen etc.
ja, så fik jeg taget tapen af den ene hasp
nu mangler jeg bare de to andre
jeg har med andre ord
ringet søndagen ind