lørdag den 30. juli 2011

Mellem-fornøjet-lægspapir
En noget nær luftig og opløftende kommentar om dette og hint.
Uden nølen, en slags mellemlægspapir, som er til for det gode uden egentlig at ændre på tingenes tilstand.
Til højre ligger min søster og sover, hendes mund er åben, men hun snorker ikke, så den er hermed udlignet.
Foran mig kører et tv med en film, hvor Eddie Murphy bærer. Jeg har ikke lyd på, men går ud fra, han acter rapmundet betjent.
Til venstre for mig ligger stabler af vasketøj, som gerne vil i folder. Så langt er jeg ikke kommet endnu. Men jeg har slæbt 15 kg snavset tøj til Næstved for at betjene maskinen i min mors hus. Jeg tror ikke, man ville kalde mig nærig, slet ikke, tror jeg. Jeg orker bare ikke vaskeri. Mest processen med tørring, og hvis man så tager step 2, som er centrifugen med, er det da helt uden for nummer. Målet er at vende snuden mod KBH med hver eneste klud Ariel-eret. I den forbindelse: Undskyld. Jeg fylder bægeret frådsende op. 
Og så en note: Jeg læste en anklage mod det at skrive om fortiden i en lyserød tåge fremfor at pege frem. Og her forstår jeg sagtens pointen. MEGA. Men anker lidt tilbage. For det er svært at lavær. De ting, der er sket kan jo i langt højere grad beskrives, fornemmes og forstås med detaljerigdom og resonans. Vi kan sætte det i relief til noget på grund af TIDEN, der er gået. Det ER nostalgisk, ja, så vi må prøve at pege frem med den lærdom, der ligger i det hændte, ellers bliver det ganske rigtigt flimmer og pudder, der lugter af gamle damer.
Jeg skulle så gerne sige noget ligeså klogt om fremtiden som om fortiden, men det kan jeg bare ikke.