tirsdag den 8. oktober 2013

De andre har ikke fået noget inden for Vesten


Nå(r)
i første potens
jeg har det elendigt
asså gudsjammerligt
fordi jeg mangler Stevia ing
og fordi min mor ikke kaldte mig for Desiree
og dersom at 
jeg også har adgang til tømmermænd 
fordi jeg blandede spumante og gin igår
og fordi jeg også har spist ting der feder
og er alene i velour

i anden potens kan man føje
til jeg mangler en del penge
ikke ragtime 
her er jeg godt med
men sandt at sige 
suger jeg løs på øremærkede momsekroner
og så er der det med spændingerne i nakken
noget skal knuses
glem den wrecking ball
og jeg vil for øvrigt ikke ha at to af mine veninder går hen og bliver bedre veninder med hinanden 
end de er med mig
det er ikke givet at jeg får en foret frakke i år
der er nød og så er der nød

og
så letter jeg ben og bevæger noget centralt ud
til tredje potens
(ahahahah, jeg er en laban med dobbeltmorskaben)
hvor folk
der ikke engang har fået noget inden for Vesten
FÅET NOGET INDE I VESTEN
de går rundt og dræber hinanden og sig selv
det
dette DET
spiller vel også ind


Jeg vil ikke ligge her uden mening
fx vil jeg rejse mig op
og gi ordet
gentager 

gi ordet

SOFA: dette "digt" er stjålet fra Den Blå Avis. Her er jeg ærlig talt fuld af prisning.

Ældre sofa, nogenlunde stand. Den bærer en svag og lidt kompleks duft af cerutter fra den tidligere ejer. Skal bæres ned fra 4. sal. Sælges for 100 kr eller en sixpack