det er sjovt: 

Når Kunos katte stiller sig an og ganske forsigtigt sniffer ved en storetå, lige omkring hvor neglens yderste hjørne møder huden. Da får de et underligt, halvbedøvet udtryk i øjenene. Munden åbner sig efter sigende halvt, og tungen stikker slapt frem. De frydes og væmmes, ved ikke, hvad der er hændt dem. Jeg forsøgte at fange dette udtryk, da jeg hørte om scenariet, og jeg ved, jeg ramte ret præcist i første hug, desværre blev jeg for bevidst om ikke at være for grim i dokumentationen her. 

Det er nu stadig sjovt, når jeg tænker på det. Og det har jeg gjort meget her de sidste par dage. DET, og så alt mulig andet.

er du
HER
er jeg
 

 Lejlighedssange.

Tüxen - Hvor der festes, der spilles.

På et givent tidspunkt var jeg medforfatter på en festsang, som blev skrevet til en julefrokost fyldt med festlige folk. Vi skrev på festsang-perlen over dem alle: 'Jeg er havren'. Den har nogle ret korte vers, og de ændrer sig stort set ikke fra linje til linje, så festligt blev det med den festsang. Det slog mig, hvor fint det skulle være ublut at mixe den klassiske lejligheds-troubadur med klubkulturens konge af rang: dj'en.  I virkeligheden 2 alen af et stykke, de holder festen i gang i god enkeltmandsstil fra deres hjørne. En med et multi-dygtigt orgel en mic og en flagguirlande, en anden med brændte cd'er og en flaske sprut med blandevand. Med dette in mente spiller jeg ved udgang under aliaset 'Tüxen' et blandet set, der bygger op og op, flankeret af flag og guirlander og en mic til at lægge vokaler over instrumentalerne og udbryde SKÅL, hvis stemningen byder sig. Der er ikke meget hokus pokus over set uppet, men det virker varmt og godt.