mandag den 27. juni 2011

det er sjovt: 
Når Kunos katte stiller sig an og ganske forsigtigt sniffer ved en storetå, lige omkring hvor neglens yderste hjørne møder huden. Da får de et underligt, halvbedøvet udtryk i øjenene. Munden åbner sig efter sigende halvt, og tungen stikker slapt frem. De frydes og væmmes, ved ikke, hvad der er hændt dem. Jeg forsøgte at fange dette udtryk, da jeg hørte om scenariet, og jeg ved, jeg ramte ret præcist i første hug, desværre blev jeg for bevidst om ikke at være for grim i dokumentationen her. 
Det er nu stadig sjovt, når jeg tænker på det. Og det har jeg gjort meget her de sidste par dage. DET, og så alt mulig andet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar