ordet, følelsen, rytmen, blånoten, røgen, frihjulet
når jazz er godt, er det for mig så sanseligt og rart og omfavnende og smukt at jeg gudhjælpemig frydes.
Når Chet synger, er han så renset for forcerethed og overflødig knitren, det er rent og virtuost, uden at han kæmper sig til ynden. Han synger som trompeten spiller.
http://www.youtube.com/watch?v=7iQQGBfbB0k
det er så hårdt, det sidste foto. Skæbnen, tiden, det kranke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar