søndag den 27. marts 2011

Jazz  jazz  JAZZ
Jeg elsker det, 
ordet, følelsen, rytmen, blånoten, røgen, frihjulet
der er meget skidt mellem kanelen, men sådan er det med alt, og når jazz er godt, er det for mig så sanseligt og rart og omfavnende og smukt at jeg gudhjælpemig frydes.
Når Chet synger, er han så renset for forcerethed og overflødig knitren, det er rent og virtuost, uden at han kæmper sig til ynden. Han synger som trompeten. Enkelt, men du kan glemme det, hvis din grundstemme bare sutter en anelse.

http://www.youtube.com/watch?v=7iQQGBfbB0k




hov, så ramte alderen, nogle gange ser det sgu så stejlt op ad bakke-ud. det, der engang var de mest fotogene kindben, er nu indsunket junki-hulkind med hudfolder ovenpå. begræder det da lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar