søndag den 25. maj 2014


Tegne cirkel omkring hans brystvorte med en konstant fart og radius og kalde det at nusse














udkommet på Slagtryk.dk den 22 maj 2014, OgSÅ som video, her er et link;


:
planlægge at nusse hans brystvorte
i en konstant og cirkulær bevægelse
bede til at hans hud bliver så harm og flammet
at den i sin blegrøde udgrænsethed
vækker noget væmmeligt men også levet i ham selv

lålålå vrænge af mig
helst kun med kroppen hans
lege med tanken om at han kan se en talebobbel
over mit hoved
gisp! 
og så videre:

ikke gide høre mer af hans dukkeførte pr-police
hvor rising er han egentlig
ik nok til at jeg ska feje foran den dør
hans dør
vi dør

så springe boblen
vide at jeg jeg selv blir klejn
ved at sige han er det
hade min egen synken ned 
trættes af min kæntren
i den her plumrede stillestående sø

han og jeg er ikke bevægelse
scusa 
det står bøjet i beige neon
trykke på zoomknappen
mit nusseværktøj: fingerens blomme og en milimeter negl 

stadig køre rundt og rundt om den brystvorte
vide at den og vi 
ik er på vej nogen steder hen
kun rundt i ring uden om det
ingen af os gider at møde
hos hinanden
af hver vores grund

tænke på en rundkørsel
med en socialrealistisk skulptur i sin midte
hegnet ind af buksbom
der tilsyneladende vokser 
vildt

vide at cirklen 
den på vejen 
den på huden
siger noget jeg skal høre

blive liggende til trods
her begge to
med en sjat vodka-cola tilbage i glassene
tømme dem klokken ti
10.15
for mig selv erkende
styrtet

ok faldet så
det gør ik ondt i sig selv
det er kun fordi jeg er faldet præcis der
28 gange før
AK

ønske min cirkeltegnende finger
omkring en skide
(dog) stiv brystvorte 
ka få lov at filtre sig ind i et par trekantede hår
på jeg ved snart ik hvilket
bryst

og så så man lige
bevægelsen ændre sig
sin retning
JA

klukke over det mulige
at de slag
som klumpen 
i venstre side af dette rette hanbryst jo
alligevel skal slå
kan hænde at falde ud af sin takt
og ind i min takt
og nu kommer noget vigtigt ka jeg mærke
i det sekund
turde 
sanse fremfor at protestere

lade os forme på ny 

AH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar