mandag den 13. december 2010

småt

Hold kæft mand, det er løgn. Endnu et bloklys, hvor vægen forsvinder ned i stearinen og slukker sig selv. Jeg ser det for sent. Stearinen er størknet omkring den lille sorte, dugnakkede stodder, som har lagt sig fladt ned og nu er støbt ned i den hårde masse. Jeg graver halv-febrilsk en lille voldgrav omkring og forsøger at løfte den op. Jeg er jo ikke seriøst febrilsk, kan stadig fornemme proportionerne i problemets karakter. Vi er i småtings-afdelingen, men jeg er revet med. Nu knækker den, så der kun er sådan en ynkelig stump med sort tilbage. Helt umulig at tænde igen. Det er dødt. Hvor meget krudt vil man bruge på sådan et lys? Ikke for meget, vel. Man laver en hurtig afvejer at situationen. Jeg har ellers gode negle til den slags. Stærke, så jeg giver den et sidste skud. Intet. De er ellers søde i par, bloklys, og ud af de 12 centimeter, som var dette lys' udgangspunkt, var der faktisk gode 11 tilbage. Drypper man så stearin en dag? Det er både kønt at se på og sjovt at gøre, men jeg har kun et lys, og det er hvidt, og vægen virker jo for helvede stadig ikke. Okay. Nu er det dumt. Så jeg kigger på makkeren, der stritter alene i karmen. Han brænder til gengæld godt


Kas, hvad gør du egentlig, når den slags sker for dig? Eller fyrer du kun i fad?
Strand, erfaringer fra kattehjemmet?

3 kommentarer:

  1. Ja jeg ved at jeg har prøvet det, jeg kan nemlig mærke kontaktfladen mellem lunken stearin og fingerspids/nejlen, men jeg har ingen erindring om resultat eller virkning. Den der med "Nu er det dumt" sker tilgengæld hele tiden, og jeg kan fortælle dig det eneste det hjælper er at trøste spise.

    SvarSlet
  2. Jeg er ude i en anden version/problemstilling. Tænk duftelys. Den dyre af slagsen. Ja ja man flotter sig. Fint skal det være. Tænder op, den kradse duft breder (puha, købte jeg nu den rigtige slags? Thé. Elsker jo ellers Coing. Eller var det bare for at prøve noget andet? Ad. Sluk lige, er ved at blive kvalt) Og sådan kører den dagligt, om aftenerne, til det ca er halvvejs, 200 kr, igennem. SÅ SKER DER HVERKEN VÆRRE ELLER BEDRE END; at vægen transformerer sig. Ændrer karakter. RADIKALT. Den soder til, ændrer tykkelse, bliver dobbelt i omkreds. En FED sort utilregnelig fallos der svajer og bukker og nejer. Flammen forvirres, hopper og danser, ryger og oser. Vægen, nu uden for pædagoisk rækkevidde, finder hvile i halvvejs bukket, knikset positur, og brænder nu ind i det -ellers tiltænkt som 'dekorative'- glas, der røges og sortnes til indvendig på hele den ene side. Dekorativt? Nej. Irriterende? Ja. Og det scenario skal man trækkes med hver aften? Gider ikke tænde det mere. Kan man bytte skidtet eller skælde nogen ud? Nej for "nu er det dumt".

    SvarSlet
  3. Hahahahhaha begge 2. NU ER DET DUMT. Vidste, jeg kunne regne med jer til at gå ind i den her. Detaljerigt og dybtfølt.

    SvarSlet